Naturparkpasset

Oplev Naturpark Vesterhavet og de andre Danske Naturparker med et Naturparkpas i hånden. Med naturparkpasset får du en introduktion til de 14 danske naturparker og pilotnaturparker, og inspiration til de mange oplevelser, du kan få i parkerne. På hver side i naturparkpasset er der plads til et stempel, så du kan stemple passet hver gang, du har været på opdagelse i en ny naturpark.

 

Du finder et stempel her:

- Blåvand Naturcenter, Fyrvej 81, 6857 Blåvand

- Formidlingsstation i en omvendt båd udenfor Nymindegab Museum, Vesterhavsvej 294, 6830 Nørre Nebel

- Formidlingsstation ved Nørreenge p-plads ved Filsø og Den tilsandede Egeskov i Kærgård Plantage, Kærgårdvej mellem nr. 6 og 8, 6840 Oksbøl

- Ballonparken i Vrøgum Plantage, på skilt ved p-pladsen, Skovvej 6840 Oksbøl

 

Du finder et naturparkpas i turistinformationerne eller på bibliotekerne i området.

 

God fornøjelse!